MÅLTIDET SOM ET DANNELSESFÆLLESKAB

De måltider, vi spiser sammen med børn og unge, har større betydning for dannelse og demokratiet, end vi er klar over. Hvordan vil jeg retfærdiggøre denne påstand?

Hvert måltid fornyer livet. Gennem den opretholdes det liv, der engang blev født. Sprogets dobbelthed afspejler dette - ordet føde kan både betyde maden, den mad vi spiser under et måltid, men også at føde et barn på "føde", altså på klinikken.

Det er dog ikke kun de biologiske aspekter, der bliver taget hånd om i måltidet. Måltidet opretholder det fællesskab, som livet og samlivet afhænger af.

I måltidsfællesskabet deles mere end maden. Her deles erfaringer og viden, der er med til at forme vores værdier og holdninger. Måltidet giver en social kompetence, en relationskompetence, som næppe kan erhverves andre steder. Søger vi kulturens og demokratiets vugge, er køkkenet og spisestuen et af de vigtigste steder, vi kan kigge.

Måltidet udvikler medmenneskelighed

Erasmus af Rotterdam, den store renæssancehumanist, forstod bordfællesskabet som afgørende for udviklingen af humanitet og menneskelighed. At kunne takke for maden og derefter fordele maden ligeligt til alle omkring bordet, de mindste først, gjorde forskellen mellem menneskelighed og dyr. Mens dyrene løb hen til madtallerkenen for at få fat i de bedste stykker, afspejles menneskeheden i evnen til at kunne dele med andre. Evnen til at vente og udskyde egne behov, selvom sulten sled i maven, åbnede et afgørende rum mellem behov og behovstilfredsstillelse. Det er dette rum, der er menneskehedens fødested, men også noget af forudsætningen for demokrati.

Den selvpålagte forsinkelse gør det muligt at vente på de svageste. På den måde får selv de svageste en chance for at spise sig mætte, for at være en del af af madfællesskabet. Uden sådan en selvpålagt forsinkelse ville den stærkeste selv sikre sig al maden. God bordskik bidrager således til dannelsen af holdninger, som samlivet med andre mennesker er helt afhængigt af. Ved at beherske sig selv, ved at udsætte opfyldelsen af sine egne drifter og behov, kan den stærkeste blive et omsorgsfuldt medmenneske for de svageste.

Mad og medborgerskab

Dette er en del af det, der gør måltidsfællesskaber og opbygning af demokrati så tæt forbundet. Maden, vi spiser, opretholder både liv og relationer, både vores egen krop og fællesskabets krop forstået som det demokratiske samfund. Den enkeltes stemme bliver hørt, ligesom demokrati kræver almindelig valgret. Det er i dette rum, i denne fælles arena, at bordpladen etablerer, at alles behov kan opfyldes og alle stemmer kan høres.

Bordet er alment menneskeligt, som ingen kan eje eller dominere, men som ejes og bruges af os alle, uanset om vi er små eller store, gamle eller unge, syge eller raske. På den måde bliver det, der læres omkring køkkenbordet, afgørende for den måde, vi opfører os omkring alle andre borde senere i livet, hvad enten det er omkring kongens bord i demokratiets tjeneste, omkring bestyrelsesbordet i erhvervslivets tjeneste. eller på en bænk i haven eller på den offentlige plads i udøvelsen af demokratisk frihed, lighed og broderskab.