top of page

SIGURD BARRETT

SKABER UNIVERS OM KARAKTERDANNELSE

I et samarbejde med Center for Karakterdannelse vil Sigurd Barrett i det kommende år skabe et sang-, fortælle- og undervisningsunivers om karakterdannelse. 

Sigurd Barrett skriver 11 sange om karakterdannelse, indspiller 11 musikvideoer med børn på skoler og udarbejder undervisningsmateriale til skoler. Sigurd skriver sange om blandt andre "Vedholdende Viggo", "Nysgerrige Nadja", "Ansvarlige Aleksander" og "Tillidsfulde Tabita". 


Musikvideoerne optages på Mølleskolen i Ry, Sakskøbing Skole på Lolland og Balleskolen i Silkeborg. Musikvideoen til titelsangen optages på Himmelbjerget for at hylde den danske dannelses- og folkeoplysningstradition og markere, at det i 2025 er 150-års jubilæum for Himmelbjergstårnet. På Himmelbjerget vil hundredvis af børn fra skoler i Silkeborg og Skanderborg Kommune synge med.

Sigurd Barrett skriver også 10 fortællinger om karakterdannelse, som illustreres og animeres og udgives som undervisningsmateriale den 4. juni  2025.

Fra eftersommeren 2025 turnerer Sigurd Barrett med koncerter og syng-med-arrangementer om karakterdannelse, som skoler og andre interesserede kan booke.

 

Sigurd Barrett er en dansk pianist, komponist og forfatter. Han har optrådt som entertainer inden for mange musikalske stilarter og i tv-programmer. Han har formidlet sagn, myter, bibelhistorie og salmer til børn og har komponeret otte musicals. Se www.sigurdbarrett.dk

Bomærke_grå12x.png

CENTER FOR KARAKTERDANNELSE

KONTAKT
61788616

Centerleder
Jonas Norgaard Mortensen info@karakterdannelse.dk

LINKS
  • Instagram
  • LinkedIn

©2023 by karakterdannelse.dk

bottom of page