top of page

Forældreundersøgelse

KVALITATIV UNDERSØGELSE OM KARAKTERDANNELSE BLANDT FORÆLDRE I FOLKESKOLEN

Center for Karakterdannelse, Aalborg Universitet og Skovbyskolen i Skanderborg Kommune har spurgt 100 forældre om deres syn på, erfaringer med og holdninger til karakterdannelse. Forældrene ser karakterdannelse som en afgørende del af et børne- og skoleliv, hvor dannelse og uddannelse er uløseligt forbundet.

 

Forældrene oplever, at skolen bidrager til børns karakterdannelse gennem stærke fællesskaber, engagerede lærere, målrettede trivselsforløb og håndtering af konflikter – men enkelte efterspørger en mere tydelig indsats. 

Design uden navn-4.png

Undersøgelsen om forældresyn på karakterdannelse er gennemført på Skovbyskolen i Skanderborg Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet og Center for Karakterdannelse.

Forældresvar fra undersøgelsen lyder blandt andet "Vores børn lærer ikke kun fag – de lærer at være menneske blandt mennesker" og "Hvis man dannes, imens man uddannes, så må det være det allerbedste."

Download hele undersøgelsesrapporten her

KONKLUSIONER

HJEMMET ER DET PRIMÆRE DANNELSESFÆLLESSKAB

Forældrene ser klart hjemmet som det primære sted for børns karakterdannelse, men skolen og fritidslivet fremhæves som vigtige støttende arenaer, hvor værdier leves og styrkes i praksis.

"Karakterdannelse finder primært sted i familien/hjemmet, hvor barnet allerede fra fødslen (måske graviditeten) påvirkes og dannes via sit samspil med primære omsorgspersoner,"  forældresvar fra undersøgelsen.

SKOLEN SKAL BÅDE DANNE OG UDDANNE

Forældrene ønsker en folkeskole, der både uddanner og danner – hvor faglighed, trivsel, fællesskab og personlig udvikling går hånd i hånd i forberedelsen til livet i et demokratisk samfund.

"At lære børnene noget fagligt, selvfølgelig, men også at vise børnene, at man er en del af et stort fællesskab. Her kommer samarbejde og relationer på tale," forældresvar fra undersøgelsen.

DANNELSE OG UDDANNELSE SOM TO SIDER AF SAMME SAG

Et stort flertal af forældrene mener, at dannelse og uddannelse er to sider af samme sag – og ser begge som nødvendige for, at deres børn bliver hele, livsduelige mennesker.

"Har lyst til at vægte dannelsen højest, men uddannelse er naturligvis også vigtigt," forældresvar fra undersøgelsen.

UDVALGTE SVAR

Det vigtigste er, at vores børn føler sig værdifulde – ikke bare dygtige.

For mig er et dannet menneske 'større' end et uddannet menneske.

Mit barndomshjem og mine bedsteforældres

hjem var mit fundament.

Vores børn lærer ikke kun fag – de lærer at være menneske blandt mennesker.

OPSUMMERENDE SVARTENDENSER

De 100 forældres svar viste nogle klare tendenser: 

Generelt: At folkeskolens vigtigste formål er både faglig læring og social dannelse.

De fleste oplever: At karakterdannelse primært sker i hjemmet, understøttet af skole og fritidsaktiviteter.

Langt de fleste: Taler om værdier og god opførsel i hjemmet, selvom få bruger ordet "karakterdannelse".

Mange fremhæver: Efterskoler, familie og fritidsaktiviteter fremhæves som afgørende for egen karakterdannelse.

88 % svarer: At både dannelse og uddannelse er vigtigt for deres børn i folkeskolen.

69 % svarer: At de taler om karakterdannelse hjemme.

 

Over 80 % nævner: At hjemmet er det vigtigste sted for karakterdannelse.

Bomærke_grå12x.png

CENTER FOR KARAKTERDANNELSE

KONTAKT
61788616

Centerleder
Jonas Norgaard Mortensen info@karakterdannelse.dk

LINKS
  • Instagram
  • LinkedIn

©2025 by karakterdannelse.dk

bottom of page